2017 Devin Townsend Project

Canada


Søndag 5. marts 2017
AmagerBio
Billetpris kr 300

Vi er: Steen, Bjarne

Forrige:
Trad on the Prom

Næste:
Deaf Havana

Canadiske Devin Townsend er en sand og dybt original guitar-virtuos, der mestrer alskens stærkt betagende afarter af progressiv rock og metal.

Devin Townsend slog oprindeligt sine folder i ekstremmetal-bandet Strapping Young Lad, der i dets levetid (1994-2007) nåede at udgive fem album, hvoraf “City” (1997) sikrede gruppen en stor stjerne i undergrundsmiljøet, og “The New Black” (2006) blev svanesangen. Herefter valgte Townsend at forfølge en solokarriere i eget navn og opløste derfor bandet.

Allerede i Strapping Young Lad-tiden havde han udgivet adskillige soloalbum, men nu tog udskejelserne på egen hånd for alvor form. Som solokunstner og som ankermand i The Devin Townsend Band er det blevet til to udgivelser, og  allermest flittig har han været i Devin Townsend Project, hvor det er blevet til en lang række anmelderroste album.

Devin Townsend favner så vidt forskellige genrer som hård rock, progressiv metal, new-age og ambient musik såmænd og på forunderlig vis gjort dem til sine egne, og han i september 2016 udkommer det syvende Devin Townsend Project-album, der har fået titlen “Transcendence”.

Se musikvideoer

18 videos found
Devin Townsend performs Kingdom

Med sig som special guest er amerikanske Between The Buried And Me og supporten bliver leveret af norske Leprous. Det bliver en konge-aften, det er helt sikkert!

Steen Jensen