Jeg kalder dette afsnit for ungdomsårene, men hvor længe er man egentlig ung?
Afsnittet starter i 1972, hvor jeg bliver 20 år, og altså ikke er teenager længere. Det slutter i 1988, og det er ikke fordi, jeg ikke længere føler mig ung og frisk, men i 1989 starter der et helt nyt og spændende afsnit i mit liv, hvor vi bor i Malaysia i næsten 10 år.
I denne periode af mit liv erkender jeg, at jeg ikke orker mere skolegang, og jeg forlader gymnasiet efter 2g. Jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil arbejde med EDB, som i 1972 stadig er på et tidligt udviklingsstadie. Jeg tager kursus, og søger ind i mange forskellige firmaer. Desværre får jeg afslag alle steder. Det er ikke kvalifikationerne, der mangler, men man vil ikke ofre en uddannelse på mig, for så bare at vinke farvel, når jeg bliver indkaldt til militæret.
Jeg søger så ind som soldat for at få dette overstået, og jeg bliver da også hurtigt indkaldt til aftjening af værnepligten i hele 1973.
Ved slutningen af året får jeg tilbudt ansættelse hos Datacentralen. Der starter jeg i 1974 og er så blevet hængende resten af mit arbejdsliv. I forbindelse med mit arbejde udstationeres jeg samlet i 1 1/2 år i Kuwait, hvilket var en stor oplevelse, og hjalp mig rigtigt godt på vej økonomisk.
Det er meget sparsomt, hvad der er af indhold i dette afsnit på dette tidspunkt.
Det eneste jeg foreløbigt har med, er lidt ferieture og udflugter.
Jeg er sikker på, at jeg finder mere, efterhånden som jeg kommer gennem stakken af negativer.