I denne periode fra 1998 til 2010 har der både været opture og nedture.
1998 var året, hvor opgaven i Malaysia var afsluttet, og hvor Gitte og jeg igen drog hjem til Danmark.
Vi købte et fantastisk hus i Vanløse, som vi overtog 1 juli – samme dag, hvor vi i dybeste hemmelighed blev gift på Frederiksberg Rådhus.
Tanya og hendes veninde Anna flyttede ind på første sal i huset, og snart kom Rajah til. Rajah var en hund af mærket Hovawart, som vi købte som hvalp.
Jeg startede arbejdet hjemme i CSC som projektleder på udviklingen af Den Ny Kirkebog. Et projekt, der forløb lige efter bogen – både økonomisk og efter tidsplanen.
Min gamle ven Peter og jeg havde fundet sammen igen, og sammen lykkedes det os at finde de fleste gamle klassekammerater, således at vi kunne afholde tre hyggelige klassefester.
Lykken varede dog ikke ved, da Gitte efter fire år besluttede, at vi skulle skilles. Hun havde fundet en canadisk skovhugger, der var mere interessant. Det betød, at drømmehuset måtte sælges, og at jeg skulle ud at finde noget nyt. Jeg fandt så et hus i Rødovre, og Rajah blev delehund.
En ulykke kommer jo sjældent alene. Min kære far døde den selv samme dag, hvor jeg skulle flytte.
Jeg havde heldigvis en masse rigtigt gode venner, og sammen etablerede vi madklubben De Sultne Pantere, hvor vi skiftedes til at afholde middage og havde en god undskyldning for at få lidt drikkelse under vesten.
Det var også en periode med rigtigt mange skiftende kærester. De fleste holdt ikke så længe, men der var dog nogle, der blev hængende et stykke tid. Jeg tror, at man med alderen bliver mere intolerant og har svært ved at acceptere hinandens forskelle.
Så blev det Kirstens tur, og hun er ikke sådan at blive af med igen. Hun er her endnu – heldigvis.
Nok en tragisk hændelse skete i denne periode. Min kære svoger Nunzio døde også. Det mest groteske var, at det skete på hans 50 års fødselsdag, hvor der var stor fest. Det medførte stor sorg i familien.
Perioden bød da heldigvis også på gode ting. For eksempel var der ferier, der gik til Malaysia, Thailand, Philliphinerne, Vietnam, og Cambodia. Efter jeg lærte Kirsten at kende, har vi også rejst en del rundt i Danmark – især Bornholm, som vi nu næsten betragter, som vores andet hjem.
Så måtte Rajah aflives, hvilket nok berørte mig mere, end hvad de fleste ved. Inden det skete, havde Kirsten og jeg fået en ny lille hund. Det var ikke planen – det skete bare. Bella gjorde sit indtog, og blev hurtigt gode venner med katten Emil.
Vi måtte desværre også tage afsked med ”Musse” – Kirstens mor. Det skete kort tid efter, at Kirstens ene søn, Jesper, blev far til Xander. Så fik Kirsten det barnebarn, som hun havde drømt om.
Perioden sluttede med, at Kirsten fyldte 60 år.