8. juni 1992

En uges ferie på Pulau Perhentian sammen med Tanya og kæresten James.

Den 8. juni tog vi igen til øen Perhentian. Aftenen forinden tog Tanja og James afsted med tog for at billiggøre det, og vi skulle så være der nogenlunde samtidig. Men den ene båd efter den anden ankom, uden at de var ombord, så da den sidste båd kom og de stadig ikke var med, var jeg et rystende nervevrag. 

Det var ikke megen søvn jeg fik den nat. Den næste morgen, da den første båd ankom klokken 11.30, og de ikke var ombord, blev vi enige om at efterlyse dem. Så vi blev sejlet over til en anden ø, hvor de havde en politistation, og fik skrevet rapport. 

Efter det var gjort, ville vores bådmand have en sodavand på den lokale bar, og mens vi sad der, kom der en eller anden myldrende fra politistationen og meddelte, at de havde ringet fra resortet og sagt , at de unge mennesker var ankommet. 

Jeg har sgu aldrig været så bange før. Jeg ved stadig ikke helt, hvad der var gået galt, men det var noget med overfyldte tog som de ikke kunne komme med. 

Efter den forskrækkelse, havde vi en udmærket ferie på 6 dage, hvor vi snorklede og tog på bådture. Maden var vi dog noget træt af efter 6 dage, men det skal ikke afholde os fra at tage dertil igen en anden gang. 

Steen og jeg tog afsted 2 dage før de unge mennesker, og vi købte flybilletter til dem i lufthavnen, for vi skulle ikke have dem ombord på toget igen. 

Tanja er stadig kæreste med den australske fyr James. Utroligt at det nu har holdt i over 5 måneder. I aften tager hun til Danmark, og så bliver det jo spændende, om hun kan undvære ham i halvanden måned.