1994 Pulau Rawa

Weekendtur til Pulau Rawa ved østkysten

I rækken af øer, som vi var igang med at udforske, er vi nu nået til den lille ø Pulau Rawa.

Vi kørte igen tværs over landet til byen Mersing, hvorfra vi skulle videre med båd.

I området ved staten Johor havde vi tidligere besøgt øerne Tioman, Pulau Besar, Pulau Sibu og nu var det så Rawa’s tur.

Vi havde booked hytte på Rawa Safaris Island Resort, og vi synes jo nok, at prisen var lidt pebret i forhold til vores hyttes kvalitet. Hytten var meget spartansk indrettet.
Det siges, at øen ejes af nogle kongelige – så det…..

Stranden var rigtig fin, men desværre var vejret noget gråt i gråt meget af tiden.

Vi skulle prøve at dykke med flasker for første gang

Vi skulle for første gang prøve at dykke med flasker. Det var noget af en udfordring for mig, da udstyret ikke passede ordentligt. Jeg blev ved med at få flaskerne i nakken, når jeg havde hovedet nedad, og så blev mit blybælte ved med at falde af.
Vi var nede på 8 meters dybde, da jeg også kom i tanker om, at jeg jo led lidt af klaustrofobi. Jeg måtte derfor op til overfladen, og så gad jeg ikke mere. Nu er det så prøvet.

Steen Jensen