Fredag d. 18. juni 2021
Det Kgl. Teater – Danmark
Fredag d. 18. juni 2021
Ulvedalene
Vi er: Steen, Kirsten, Lise og Kit
Eventyret begynder i 2021
Ulvedalene er forvandlet til Tolkiens eventyrlige verden Midgård, fyldt med hobbitter, en ond drage, kæmpe trolde, elvere og masser af familievenlig action.
Hobbitten er et af alle tiders største og mest elskede eventyr. Nu kan hele familien opleve fortællingen om den stilfærdige hobbit, Bilbo Sækker, der pludselig befinder sig midt i en dramatisk kamp mellem det gode og det onde. En kamp, hvor farerne lurer i alle skygger, og hvor mørke kræfter truer med at opsluge hele verden.
ver aften er der plads mere end 2000 publikummer under åben himmel, som vil opleve Nordeuropas største teatershow med imponerende scenografi, heste, halsbrækkende stunts, overraskende special effects og meget, meget mere, som vi ikke kan afsløre endnu!
Hobbitten Bilbo Sækker lever et roligt liv i sit lille hobbit-hul i et afsides hjørne af Midgård uden skyggen af dramatik, indtil den dag troldmanden Gandalf inviterer ham med på en uventet rejse. Sammen med krigeren Thorin Egeskjold og hans selskab af dværge drager Bilbo mod Det ensomme bjerg for at genvinde skatten under bjerget. Undervejs på den farefulde vej skal han bevise sit værd mod mystiske, onde kræfter og overvinde dragen Smaug. På forunderlig vis finder Bilbo også en magisk, dragende ring, der er bundet til Midgårds skæbne.
Anbefales fra 6 år.
Hobbitten er bearbejdet til scenen af Glyn Robbins efter J.R.R. Tolkiens roman The Hobbit. Stykket præsenteres med tilladelse af Middle-earth Enterprises ved The Saul Zaentz Company. Alle rettigheder forbeholdt.
Teaterforlag: Nordiska ApS – København
Vi skal gøre opmærksom på, at der ikke må fotograferes eller optages under forestillingen.
Forventet varighed: 2 time(r) og 30 minutter inkl. en pause
Find vej
Ulvedalene ligger i Dyrehaven nord for København.
Du har mulighed for at parkere ved Klampenborg station eller på Bakkens parkeringsplads mod betaling. Derfra er der ca. 30 minutters gang til Dyrehaven.




