2018 Surprisetur med Jenny og Bjarne

10. juli 2018

Jenny og Bjarne havde besluttet at invitere Kirsten og mig på en lille udflugt. Vi måtte intet få at vide om, hvad de havde planlagt, så vi anede ikke, hvad vi mon skulle udsættes for, da vi blev afhentet kl 10.

Det blev en super hyggelig dag.

Første stop var ved et gammelt købmandsmuseum. Her købte jeg nogle mærkligøl til priser, der da ville noget. Jeg købte også noget ost i ostebutikken, der lå lige ved siden af.

En kort køretur herfra bragte os til Karlstrup Kalkgrav. Jenny havde pakket madkurven, som vi slæbte rundt på den næste times tid i en forgæves søgen efter et bord og bænk. Tilsidst måtte vi tage til takke med at sidde på jorden, med en fin udsigt over søen og guffe frikadeller, kyllingelår  og hvad der ellers var af lækkerier i os.

Kaffen indtog vi ved Trylleskoven, hvor vi heldigvis straks fandt bord og bænk.

Vi afsluttede turen med en is ved stranden.

Tak til Jenny og Bjarne for en fantastisk hyggelig dag.

Steen Jensen