2026 RSC Los Amarillos

DEBUTKONCERT

RØDOVRE STAR CLUB

25. april 2026

NÅR COUNTRY MØDER TEQUILA !

Danmarks nye band Los Amarillos blander Tex-Mex med en god portion Country Pop/Rock…

Resultatet er en musikalsk varm cocktail, hvor de fede harmonika-hooks, westernguitaren, de sprøde elektriske Tele-riffs og de energiske trommer er solid back-up for leadvokalen og det spicy kor fra de rutinerede musikere. Glimt i øjet og Chili i musikken.

Festen foregår både på scenen og hos publikum på dansegulvet.. Glæd dig til at opleve Los Amarillos Live.. Foråret 2026 og frem.. YIHAA..

Vi er super glade for, at dette nye danske band har valgt at holde deres debutkoncert hos os i Rødovre Star Club.

Det giver os en fantastisk mulighed for at lave et lille sidespring og prøve noget lidt anderledes, end vi plejer.

Vores program for 2026 er derfor blevet opdateret med en ”Tex-Mex Aften” lørdag d. 25. april 2026. 

Aftenen afholdes på Rødovregård, da bandet ønsker, at deres første koncert sker under ”intime og hyggelige” forhold.

Det betyder så også, at vi maks. kan være 100 gæster, hvis der også skal være plads til et lille dansegulv – så tøv nu ikke for længe.

Programmet for aftenen kommer til at se således ud:

18:00RSC afholder danseworkshop med ”selskabs-linedance”Alle med billet til aftenen kan deltage, men det kræver tilmelding ved køb af billetten.Deltagelse er helt valgfrit og koster ikke ekstra. 
19:00Taco-buffet.Fyld dine taco-skaller med ”home-cooked” krydret kylling eller oksekød. Top op med salat og andet tilbehør. Spis hvad du kan. Hvis du ønsker at deltage i spisningen, så skal du tilkøbe en spisebillet sammen med adgangsbilletten.Maden koster kr. 75- 
20:30Los Amarillos spiller op til fest.Dans med eller nyd bare musikken Vi sælger diverse drikkevarer gennem hele aftenen. Øl, vin, sodavand, kildevand mm.
23:00Senest kl 23 slutter festen 

For at deltage skal du købe en billet. Billetprisen har vi trykket absolut i bund, så du kun skal betale kr. 120 (+ 75 kr. hvis du ønsker mad).

Salget starter d.  28. marts kl. 10:00.

Billetten købes HER

Rødovregård

Pladsen er måske lidt trang, når der også skal være plads til et lille dansegulv, men vi har jo førhen holdt klubbens arrangementer her, så det skal nok gå alt sammen.

Gården er i hvert fald meget hyggeligere end festsalene på skolerne, som vi nu plejer at benytte, og der skal nok være en stol til alle.

Det vil ikke være muligt at reservere bordplads denne aften.

Tex Mex Mexican taco on retro halftone bubbles background, Mexico food vector background. Mexican cuisine fast food or restaurant menu poster with taco on halftone cloud boom, chili pepper and lemon

LOS AMARILLOS ER

Stan the man”

Bandets ophavsmand, idemager, ildsjæl, Outlaw.. og lead sanger i front sammen med Joy. Manden med den bedste, mest skøre og skæve humor. Stanley har en solid musikalsk baggrund, fra bl.a. Torben Lendager, Chimbo’s Revival, Tommy Seebach, Gert Magnus Band, Jesper Thorup, Finn Folk Møller, Colin & Dr. Watson, m.fl.

Kim Andersen.

Guitarist og endnu en Outlaw. Udstyret med en sprød Telecaster, der ligger stabilt og tungt i både saddel og i Los Amarillos. Energisk på en scene, og med til at fastholde et solidt Tex-Mex drive sammen med rytmegruppen.Kim har spillet i et hav af 60ér 70ér 80ér coverbands. Spiller indimellem også i en duo, sammen med en fantastisk sangerinde. Ingen tvivl. Kim har længe været lidt hemmeligt småforelsket i countrymusikken, men er nu for alvor stået af hesten og sprunget ud af skabet.

 

Chris Paulsen.

Manden med bassen og støvlerne solidt plantet i jorden. Chris har spillet med gud og hvermand siden 1970 !  Vi nævner i flæng.. Rubberband, V6, Laban, Red Squares, Lions, og ikke mindst Walkers/Torben Lendager & bandet The Roosters, hvor Chris stadig spiller et steady groove og er sammen med. Altid solid, altid musikalsk og altid med god udstråling og overskud på scenen

Joy Isabel Lykke. Leadsanger i Amarillos sammen med Stanley. Formidabel sangerinde der ikke bare står på scenen, hun ejer den!Joy er elektrisk, eksplosiv, udadvendt og følsom, nøjagtig som en vaskeægte Country Queen skal være.Med stor erfaring og en stemme skarpere end en Texas solnedgang, får Joy sat tempo og energi i publikum.Og sniges der en enkelt ballade ind i repertoiret, er der garanti for gåsehud, – og måske en enkelt tåre i øjenkrogen hos publikum.  

Øyvind Ougaard.

Fabelagtig på sin harmonika. Har Tex Mex i hjertet og tryller toner frem, så selv stolene får lyst til at danse – og altid med et glimt i øjet. Ved du ikke lige hvem Øyvind er, så har du godt nok sovet i timen de sidste 50 år ! Skuespiller, entertainer, komiker, børne-TV vært, Kapelmester og aktør med Monrad og Rislund og Kapelmester i Zirkus Nemo.. og ikke mindst en særdeles markant skikkelse i dansk musik, og en af landets mest anerkendte harmonikaspillere.Har medvirket på hundredevis af studieindspilninger. De dansene toner fra Øyvinds harmonika, er levende, mangfoldige, rå og poetiske på samme tid.. og spilleglæden smitter som en dejlig varm ørkenvind.

Ole Ballund.  Vores gode trommeslager. Solid as a rock.. og med en fantastisk timing.De svedige Amarillos Tex Mex rytmer leveres autentisk og tight – og med et smil på læben.Mange års erfaring, og altid med en professionel tilgang, både live og som studiemusiker. Ole har siden 1972 spillet i og med mange forskellige bands og forskellige genrer, bl.a. sammen med The Alligators, Wanda Jackson, Linda Gail Lewis, Mek Pek & The Pek’a Billies, Dr. Watson, Sir Henry and his Butlers, Stjernevask m.fl  

Hvordan gik det så?

Som forventet, så blev det en super fin aften.
Jeg havde store forventninger til det nye band – Los Amarillos – og de blev i den grad indfriet.

Bandet havde jo ønsket, at deres allerførste koncert skulle holdes i intime rammer, og havde selv foreslået Rødovregård.
Det satte jo en naturlig grænse for antallet af billetter, som vi kunne sætte til salg, og vi ønskede også at holde prisen så lav som muligt, da vi jo også gerne ville have salen fyldt op.

Vi endte med at sætte 100 billetter til salg til blot 120 kr stykket. Hvis vi så fik udsolgt, så ville billetprisen dække 10.000 til bandet og 2000 til danseinstruktør – da vi havde planlagt linedanceworkshop til at starte aftenen på.
Afregning til bandet ville blive mindre, hvis vi ikke fik udsolgt, så de ville være med til at dække risikoen.

Alle bekymringer omkring salg af billetter forsvandt lynhurtigt, da vi fik sat billetsalget i gang.
Billetterne blev revet væk, og der gik kun et par dage, før vi kunne melde udsolgt. Desværre havde vi så også en del på venteliste, som der desværre ikke blev plads til.

Aftenen startede så med en linedanceworkshop, som rigtigt mange af aftenens gæster havde meldt sig til.
Workshoppen havde vi flyttet over i Kostalden, så vi kunne klargøre Loen til musikken.
Gæster, der ikke skulle være med i danseworkshoppen, ankom dog også i stor stil tidligt for at sikre sig en god plads.

Video fra LINEDANCE WORKSHOP

Næste punkt på programmet var spisning for dem, der havde tilkøbt vores hjemmelavede taco-buffet.
Gæsterne fyldte selv tacoskaller med oksekød eller kylling samt diverse former for salat, guacomole osv osv.
Desværre var kyllingen ikke helt så god, som den havde været nogle timer i forvejen. Den havde stået varm i den store gryde i for lang tid, så der ikke var meget kødstruktur tilbage. Lidt ærgerligt, men heldigvis fejlede oksegryden ikke noget.

Så nåede vi til aftenens højdepunkt, da Los Amarillos skulle spille for et publikum for første gang.
Det klarede de super godt, selvom man da godt kunne høre nogle skæverter undervejs i musikken. Det var nu ikke noget, som man bemærkede særligt meget på aftenen, men jeg hører det mere tydeligt på nogle af videoerne, som kan høres nederst her på siden.

Der blev hurtigt stor trængsel på dansegulvet, hvor gæsterne skulle bruge de lærte trin fra danseworkshoppen i praksis.
Godt vi ikke havde solgt flere billetter.

Der var liv og glade dage – måske lidt hjulpet på vej af de tequila-shots, som vi serverede i baren.
Enkelte var dog lidt utilfredse med, at de dansende skyggede for meget for bandet, så man måtte stå op for at se dem.
Hovedparten var heldigvis meget begejstrede, og vi måtte love, at Los Amarillos skal gæste klubben igen – på en større scene.

Video samlet for arrangementet

Se de enkelte musiknumre i fuld længde herunder

24 videos found
Los Amarillos 01 – RSC 2026

Steen Jensen