Det største øjeblik som svæveflyveelev er uden tvivl den første soloflyvning. Selv om man har startet og landet adskillige gange sammen med en instruktør og godt ved, at man kan, så er det alligevel en lidt skræmmende oplevelse, når instruktøren en dag stiger ud af flyveren, og siger “God tur”. Så er man alene for første gang, og ingen hjælp at hente, hvis man laver fejl.

Billederne på denne side er fra min første solotur. Jeg kan desværre ikke finde nogle af Gitte, da hun fløj solo første gang. Måske har jeg destrueret dem i irritation over, at hun fik lov før mig. Nå, måske dukker de op, eller også havde vi ikke kamera med den dag.

Der er et helt specielt ritual, når man lander efter sin første solotur. Klubens medlemmer plukker vilde blomster til en stor buket, som man får overrakt i flyet efter landing. Dette er også første og sidste gang, at man får lov at blive siddende i flyet, mens det bliver trukket tilbage til startpladsen.

Selvfølgelig koster det også en omgang ved dagens afslutning.