2. august 1989
Bjarne og Susanna på besøg – Kota Bahru
Da vi nåede tilbage til Tembeling fra Taman Negara, var bilen der heldigvis endnu i god behold. Vi startede så turen nordøstpå mod byen Kota Bahru på Malaysias østkyst.
Vi var lidt i tvivl om vejen. Vi havde tre kort. På det ene var der tegnet en bred hovedvej – på et andet var denne vej der ikke, men erstattet af en smal snoet vej. På det tredie kort var der overhovedet ikke nogen vej.
Sandheden viste sig at være, at der kun var den lille, snoede vej, som tilmed var betydeligt længere, end vi havde regnet med. Ydermere var den så hullet og bulet, at vi ofte dunkede hovederne op i loftet, når bilen gjorde et ordentligt hop.
Vejen var dog meget smuk. Denførte for det meste gennem jungle, men også gennem nogle smukke bjerge.
Vi ankom til Kota Bahru om aftenen og var noget udmattede alle sammen, hvilket var lidt synd, da det var Bjarnes fødselsdag.




