Orang Asli landsby i nærheden

Lørdag morgen, efter morgenmaden, skulle vi så ud på en junglevandring. Vi var blevet fortalt, at vi bare skulle følge en sti gennem junglen, til vi kom til en orang asli landsby. Her skulle vi så få fat i en inder, der boede her, og han kunne så vise os, hvor stien fortsatte. Vi fandt da også nemt den omtalte inder, som så meddelte os, at der ikke var nogen sti, men at man blev nødt til at tage en båd, hvis man ville videre i den retning, vi havde bestemt os til. Under alle omstændigheder ville han da kraftigt fraråde os at vove os ind i junglen på egen hånd, da der ikke var nogle afmærkede stier. Han tilbød så sig selv som guide, og det tænkte vi så, at vi hellere måtte tage imod (for betaling naturligvis).

Vi startede så derud af, og han fortalte da også vældigt interessant om de forskellige træer og andre botaniske seværdigheder, som vi passerede undervejs. Vi så også nogle af de indfødte arbejde på at lave pusterør og pile.

Junglen kom vi bare aldrig rigtig ind i, for det turde vores guide ikke. Han kunne fortælle, at der en uge i forvejen havde været 3 tigre, som havde overfaldet noget kvæg i landsbyen. Den ene var blevet skudt, og de to andre var flygtet, efter at den ene vistnok var blevet såret. Man regnede nu med, at de to overlevende stadig var i området og ventede på, at den tredje skulle komme tilbage. Og så var den sårede nok også lidt sur. Så han skulle i hvert fald ikke for langt væk.

Han berettede også, at der af og til var sorte plantere, der fulgte efter de indfødte på afstand, men at de aldrig havde gjort nogen noget.

Nå, men vi travede afsted – mest gennem oliepalme-plantager, som Gitte absolut ikke kunne se noget interessant ved, og efter et stykke vej meddelte hun, at nu skulle vi altså hjem.