1990 Scandinavian Night

13. december 1990

Fest med International Women’s Association

Vi var til nok en fest, denne gang arrangeret af “International Womens Society” over temaet Scandinavian.

Her var der igen luciaoptog, og vi fik middagsmad bestående af laks, rensdyr og æblekage.

Det blev afholdt på Hotel Shangrila, der hører til byens bedste hoteller, men desværre havde kongen af Malaysia også et arrangement i lokalet ved siden af vores.

Når jeg siger desværre, så er det fordi de fleste og dygtigste tjenere jo nok var beskæftiget med at varte ham op, hvilket betød, at det var lidt svært for os at bestille drikkevarer, og at maden blev forsinket i halvanden time.

Steen Jensen