23. Februar 2018
På selve dagen for min fødselsdag var Kirsten, Pia, Lis, Bjarne, Jenny og jeg en tur i Oasen i Vanløse, hvor der denne aften blev afholdt et Rock i Rendestenen arrangement.
Her var der optræden af hele seks bands og servering af Oasens gryderet.
Entreen er som sædvanligt gratis, mens vi betalte så 60 kr for en ganske udmærket gryderet.
Selv om vi havde hørt hovedparten af de optrædende ved tidligere lejligheder, så havde vi en rigtig fin aften med god musik, mad og rigelige mængder drikkevarer.
Som altid var der en rigtig god stemning til dette fine arrangement.