2021 Gamle venner til middag

23, juli 2021

Det var meget længe siden, at jeg havde set min gamle skolekammerat og ven Erik, og det var endnu længere siden, at jeg havde set hans kone Anne. Hende havde jeg faktisk sidst set til et karneval i mine forældres kælder i vores unge dage.

Nu havde jeg så fået den ide at invitere på middag sammen med Peter, som i vores unge dage også var meget sammen med Erik.

Jeg havde egentligt inviteret på grillbøffer, men jeg ændrede mening, så vi istedet fik en asiatisk BBQ, som vi selv stegte ved elektriske pander.

Der var forskelligt kød – alt marineret i forskellige, hjemmelavede marinader. Dertil fik vi nudler og forskellige grøntsager.

Jeg tror det var en god ide, da vi fik lang tid til at gå med at hygge os omkring panderne.

Der var en overflod af mad, så det rakte til gæster igen de følgende to dage.

I min optik havde vi en super hyggelig aften, og jeg håber ikke, at det skal tage lige så lang tid, inden vi kan ses igen.


OPSKRIFTER på marinader

FLANKSTEAK

1/4 cup soya sauce
1/4 cup balsamic eddike
1/2 cup vegetabilsk olie
3 spsk honning
4 fed hvidløg
2 spsk frisk ingefær
3 skalotteløg skåret tyndt

SVINEMØRBRAD

3 spsk soya sauce
2 spsk risvin eller sake
1 spsk knust hvidløg
1 tsk tørrede chilli flakes
1 spsk oliven olie

SPARERIBS

1/2 cup soya sauce
1/2 cup ketchup
1/2 cup brunt sukker
1/4 cup citronsaft
1 spsk østerssovs
1 spsk hvidløgspasta
1 spsk ingefærpasta
1 tsk sesamolie
1 nip stødt rød peber

KYLLINGEINDERFILLET

3 fed hvidløg
2 tsk revet ingefær
2 spsk soya sauce
2 spsk ketchup
2 spsk østerssovs
2 spsk kinesisk madlavningsvin eller Mirin (eller sake)
1-3 spsk Sriracha
2 spsk brunt sukker
1 tsk sesamolie

TIGERREJER

1 cup hoisin sauce
1/4 cup hakkede løg
1/4 cup soya sauce
1/4 cup sake
1/4 cup risvinseddike
1/4 cup orangejuice
1/4 cup revet ingefær
1/4 cup ristet sesamolie
1 spsk sennepspulver
2 spsk Sriracha hot chili sauce
3 fed hvidløg
1 tsk 5 spice pulver

ANDEBRYST

20 gr ristede sesamfrø
10 gr revet ingefær
30 ml soya sauce
2 spsk honning
2 spsk risvinseddike
6 spsk oliven olie
salt og peber

GRØNTSAGER

Spidskål, gulerødder, peberfrugt, løg, blomkål og fennikel

3/4 cup tamarind soya sauce
1 1/4 cup vand
1/4 cup honning
1 tsk røde peber flager
1 tsk koriander


Steen Jensen