2021 Terminalen Åbner

Tingenes tilstand er så småt ved at vende tilbage til det mere normale, nu hvor regeringen lemper på Coronareglerne.

Der er nu åbnet for servering udendørs, og til dels også indendørs. Indendørs kræver dog Coronapas og bestilling af bord.

Nå, men vi skulle selvfølgelig hen at fejre, at Terminalen igen holdt åbent.
Der tikkede en SMS ind fra Peter Rosenberg, hvor han spurgte, om vi skulle mødes på Terminalen, hvilket jo passede fint med vores egne planer.

Peter er flyttet ind i Irmabyen, så han er jo tæt på.

Samtidigt med at jeg svarede Peter, så kom der besked fra Lene og Kim. “Mødes vi på Terminalen”. Hvor hyggeligt

Vi fandt os nogle siddepladser i en container, hvilket var heldigt, da det begyndte at regne senere på aftenen.

Der var også en food truck, hvorfra vi købte nogle glimrende burgere.

Hyggelig eftermiddag/aften.

Steen Jensen