1986 Kuwait – Her bor vi

Jeg blev hentet i lufthavnen i Kuwait af en af mine kollegaer, der havde været dernede et stykke tid.

Der var ved min ankomst 3 kollegaer tilbage (Ann, Bent og Peter) efter at det meste af holdet nu var rejst hjem.

Min tidligere chef Peter Svare kom også et smut forbi kort tid efter min ankomst.

Vi havde lejligheder i et stort boligkompleks. Lejlighederne var store og lyse, og så var de møbleret med Ikea-møbler fragtet derned fra Danmark.

Jeg fik min egen lejlighed, men af og til måtte jeg have en eller anden fra firmaet boende i en periode, når nogen havde et ærinde dernede.

Efter nogen tid ankom endnu en kollega, som skulle blive der fast i tiden fremover. Det var ægypteren Mashar og hans jugoslaviske kone Merzada.

Jeg overtog også en stor amerikanerbil (Oldsmobile), som jeg blev meget glad for.

Videoen her på siden samt videoerne på de efterfølgende sider er måske ikke helt i den rigtige sekvens – og så er kvaliteten jo altså heller ikke noget at råbe hurra for. Som det ses på billedet herunder, så var kameraerne stadig meget store, men nu var jeg da sluppet for den seperate båndoptager. Selvom kameraet var frygteligt stort, betød det ikke, at det producerede video af god kvalitet.

Gå til side 2 for at se billeder

Steen Jensen