Billeder fra hjemmet
Billederne i lysbilledshowet viser først min lejlighed. De er taget over en periode, og på nogle af dem har jeg Peter Svare eller Peter Riis boende.
Man kan også lægge mærke til at sofaen bliver større. Det var en vinkelsofa, men den har været delt i to, og stået i to lejligheder. Da Ann flyttede hjem, kom hendes møbler op i min lejlighed, og sofaen blev hel igen.
Der er også billeder fra vores daglige samlingspunkt efter arbejde. Næsten hver dag var vi oppe på taget, hvor der var en dejlig swimmingpool. Dette var også stedet, hvor vi ofte grillede.
Et andet samlingspunkt var den lille strand lige ovre på den anden side af gaden. Der var ikke særligt kønt, og der lå ofte en del affald, men det var alligevel et rart sted at være. Her mødtes vi ofte med vores fælles venner – Flemming og Roma – og så kom der gang i grillen og vores hjemmebryggede øl og vin.
Der gik faktisk ikke længe efter, at min sidste udstationering var ovre, før golfkrigen brød ud, og Kuwait blev besat af irakerne.
Det var jo heldigt for mig, at jeg ikke boede der længere, men min ægyptiske kollega og hans kone boede der stadig. De var heldigvis på ferie, da invasionen kom, så de jom aldrig tilbage til deres lejlighed, og alle deres ting gik tabt.
Som et lille kuriosum er her et par billeder af den bygning, jeg boede i, efter at den var blevet ramt af et eller andet farligt.


