Min udstationering i Kuwait er slut, og jeg bliver modtaget med pomp og pragt i lufthavnen.
Jeg var landet noget før tiden, og kunne nu sidde i en bar i lufthavnen og se min familie samt hele Jørns firma komme stæsende.
Til min rædsel så jeg, at de rullede en rød løber ud ned gennem tolden, og på en gammel rejsegrammofon spillede en skrattende melodi “Når du kommer hjem”.
Det vakte nogen opsigt i ankomsthallen, men jeg ødelagde noget af deres fornøjelse, da jeg jo allerede var kommet gennem tolden, og nu endnu sad uopdaget med min øl i baren bag dem.
De så lidt skuffede ud, da jeg til sidst gav mig til kende. Jeg blev tvunget til at gå en tur på den røde løber, som alle andre rejsende høfligt havde undgået at træde på.
Mange har nok spekuleret på, hvem den berømthed, der her blev modtaget, mon kunne være.
Selvom Kuwait ikke var et land, som jeg ville vælge til min ferie, så blev det til halvandet år, som jeg nødigt ville have undværet. Jeg fik set et land, som de færreste besøger, og så fik jeg nogle rigtigt gode venner, som jeg havde mange herlige stunder med dernede.
Arbejdsmæssigt fik jeg løst de opgaver, som jeg blev sendt derned for.
I første omgang fik jeg designet og udviklet det delsystem, som kunden i første omgang ikke ville godkende, og som holdt deres betaling af det hele tilbage. De var nu tilfredse, og Datacentralen modtog en stor pose penge.
Et par af mine kollegaer blev tilbage. Peter skulle lige have lavet det sidste og Mazhar skulle ……. ja det ved jeg ikke rigtigt.
Peter opnåede efterfølgende at rage uklar med kunden, og blev sendt hjem. Igen ville kunden ikke betale, da Peter ikke havde afleveret nogen dokumentation for de programmer, som han havde udviklet.
Da kunden jo ikke ønskede Peter tilbage, blev jeg igen spurgt, om det ikke lige var noget, som jeg kunne tage ned og fikse.
Efter en kort overvejelse og med et krav om, at perioden skulle være på 6 måneder (pga skattefrihed), så drog jeg afsted igen.
I de efterfølgende måneder sad jeg med programlister og oversatte dem til systembeskrivelser.
Da jeg var færdig, var kunden tilfreds, og Datacentralen fik igen sin pose penge.
Nu var der så kun Mazhar tilbage i Kuwait. Jeg husker ikke længere, hvorfor han blev.
Kort tid efter min hjemkomst blev Kuwait invaderet af Irak. Mazhar og Merzada var heldigvis netop på det tidspunkt på ferie i Ægypten. De mistede alle deres ting, da deres lejlighed i Kuwait blev plyndret, og de vendte vistnok aldrig tilbage til landet.
PACI (vores kunde) nåede at få alle persondata fragtet ud af landet til Saudi Arabien, mens Irakerne rykkede frem. Det var vigtigt, så fjenden ikke kunne finde oplysninger om landets borgere. Hele vores system samt alt hardware gik tabt.
Efter krigen henvendte kunden sig igen, og ville have os derned for at genskabe systemet – men da var hele holdet i Malaysia.