Efter koncerten:

Lis og jeg deltog i dette års COPENHELL festival på Refshaleøen. Festivalen løb over tre dage, men vi valgte kun at deltage første dag. Dagen blev valgt primært pga at Dropkick Murphys skulle spille. Da det var Sankt Hans Aften, så måtte vores normale Sankt Hans komsammen udsættes til dagen efter.
Festivalen startede i strålende solskin og varme, så det var rigtigt skønt. Det vrimlede med mad og drikkelsesboder, så vi startede ud med noget Thaimad, og selvfølgelig rigeligt øl. Denere på dagen fik en en pragtfuld chili con carne, da musikken holdt en times pause kl 18.

Der var generelt en rigtig god stemning, og deltagere i alle aldersgrupper. Folk var glade, og så var der selvfølgelig de sædvanlige kæmpebranderter – men ingen optræk til ballade af nogen art.
Musikken fejlede skam heller ikke noget. Dog var lyden for Dropkick Murphys ikke god, og sækkepiben kunne næsten ikke høres. Det var synd og skam.
Til gengæld var Alice Cooper en meget positiv overraskelse. Et forrygende show med gode, kendte numre.
Et tredie af hovednavnene var gruppen Six:AM. De var også hamrende gode, men desværre begyndte vejret at drille.
Vi troede, at det ville blive en kort byge, der hurtigt var overstået, men snart stod det bare ned i stænger – og det blev det ved med.
Vi holdt ud til Six:AM var færdig med deres optræden, men så valgte vi at sige tak for i dag. Vi var totalt gennemblødte, det pissede stadig ned, og hele området var efterhånden forvandlet til en stor sø.
Vi missede derfor aftenens hovednavn – Scorpions – hvilket vi var noget kede af – men nu var det altså ikke sjovt længere. Der var ingen steder, hvor man kunne komme lidt i læ for regnen.
Vi var begge enige om, at vi bliver nødt til at gentage successen til næste år.
Jeg havde jo ellers tænkt mig at skulle filme en del undervejs med min telefon, men den valgte at gå totalt i udu, så det blev ikke rigtigt til noget.
Heldigvis filmede Lis da lidt, og det er det, der vises i videoen herunder.

