Hvordan gik det så
Der var et par småproblemer hen ad vejen – men ikke noget, der ødelagde festen.
Indledningsvis var der lidt problemer med lydopsætningen, der gjorde, at der stadig blev holdt lydprøve mens gæsterne kom ind og blev bænket.
På sædvanlig vis ankom vores ene medlem 2 timer for tidligt, og vi havde et fandens hyr med at holde hende ude af lokalet.
Vi lukkede ikke gæsterne ind før præcis kl 17:30, da lydprøverne jo stadig var i gang.
Maden så desværre ikke helt så flot ud, som de prøveeksemplarer, vi tidligere havde set. Det smagte dog fint, og gæsterne var vist generelt glade for maden.
Dog ikke fluten, der var hård som sten.
Desværre var forventningerne om tidspunkt for Michelle og Nalles optræden ikke blevet helt klarlagt for alle. De troede, at de skulle før kl 21, hvor vi havde på programmet, at de skulle starte.
Det var ikke så godt, da de skulle nå en færge hjem til Jylland.
Nå, men tingene løste sig ved, at vores husband kun spillede et enkelt, forlænget sæt, således at gæstebandet kunne komme på tidligere.
Vi endte med at sælge 90 billetter, hvilket var lige i underkanten. Vi havde forventet et salg på mindst 20 mere, hvilket jo så gav os et betydeligt underskud på arrangementet.
Vi regner med, at den lave deltagelse skyldes bryllupper, konfirmationer og fødselsdage, der har været udskudt pga Coronaen.
Det blev en fin aften, hvor der blev danset meget, og hvor musikken gik rent ind. Både Michelle og Nalle udtrykte stor glæde ved forløbet af aftenen, og især Nalle var overvældet af stemningen og den megen dans.
Han fik filmet en del med sin telefon.
På vanlig vis fik jeg filmet en del – både før og under arrangementet.
Se min lille reportage herunder:

