Så kommer der gang i løjerne.
Så hyrer vi det første rigtigt kendte band – Sir Henry and His Butlers, hvilket bliver en stor success med næsten alle billetter solgt.
Vi følger op med et super band fra Sverige – Midnight – men dem var der vist desværre ikke så mange, der kendte. Vi havde ihverfald en del tomme sæder, selv om det nok var det bedste band, vi endnu havde haft besøg af.
Totalt udsolgt for første gang i klubbens korte historie, da vi får besøg af selveste Rocking Ghosts.
Chimbo’s Revival skød klubben i gang, og nu er de tilbage og leverer igen et forrygende show med fyldt dansegulv.
Året sluttes af med klubbens hidtil største satsning, når Spacemakers giver den gas til en totalt udsolgt sal. Hvilken fest at slutte året af med.
Klik på billederne for at gå til de enkelte arrangementer.
The Spacemakers
17. november 2018
Kun for medlemmer.
Pengene hober sig op i klubbens kasse. Arrangementerne løber generelt fint rundt på billetsalg og gæsternes store interesse for baren.
Hvad skal vi så egentligt bruge medlemmernes kontingentpenge til?
Medlemmer af klubben får jo allerede en rabat på 50 kr på billetkøb i forhold til gæster udefra, men alligevel løber arrangementerne rundt økonomisk.
I bestyrelsen diskuteres forskellige tiltag til, hvordan man kan gøre noget ekstra, der kun er for medlemmerne, og hvor det kan mærkes, at man får noget for sit kontingent.
Her bliver “Bustur til Pigtråd på Bakken” så født.
Vi lejer en bus, fylder den med medlemmer og kører til Bakken for at overvære tirsdagspigtråd på friluftsscenen.
Fri bar både ud og hjem – og så helt gratis for deltagerne. Stor success.





