2003 Madklub hos Pede

21. marts 2003

KLIK på panteren for at se information om De Sultne Pantere

De Sultne Pantere – Generalforsamling hos Pede

TEMA:

Sengalesisk (Sri Lanka)

REFERAT:

Den stiftende generalforsamling blev afholdt hos Peter, Bellahøjvej 136 i Vanløse.

Alle fremmødte var blevet indbudt med henblik på at danne madklubben ”De sultne Pantere”; – og havde – efter at formaliteterne var overstået – fået stillet i udsigt at blive trakteret med eksotiske og kulinariske retter fra ’the Sri Lankan cuisine’. En undtagelse var dog at drikkevarer skulle deltagerne selv medbringe.

Efter alle fremmødte var budt velkommen af Peter gennemgik Steen klubbens foreløbige vedtægter (dette til stor moro for nogle – andre græd) ligesom klubbens vandretrofæ lokkede en del smil og dybsindige tanker frem især hos de fremmødte kvinder.

Sidst, men ikke mindst, blev klubbens særlige kendetegn præsenteret: Et specielt fremstillet personligt armbåndsur med en meget sulten panter på urskiven. (Dette ur blev dog kun de enkelte medlemmer til personlig ejendom, når de blev fuldgyldige medlemmer – d.v.s når det enkelte medlem havde afholdt en generalforsamling).

Som af en mund (med få undtagelser) blev vedtægterne næsten vedtaget og med stående ovationer blev madklubben ”De Sultne Pantere” dannet.

Peter overrakte et Panterur til sig selv og vandretrofæet blev under stor bevågenhed og applaus overrakt til værten af Steen.

Herefter spiste alle sig godt mætte – og tilfredse…… og nød det medbragte!

Det var lidt svært under generalforsamlingen – helt at holde sig til vedtægterne. Derfor blev det under ’eventuelt’ vedtaget at næste generalforsamling skulle holds hos: Karin den 29. april 2003

Det blev ligeledes fremsat som et punkt til vedtægterne at fremtidige generalforsamlinger skal afholdes i lige uger af hensyn til medlemmer med delebørn.

Udover disse 2 punkter blev der fremsat en mængde andre forslag og ændringer til forslag til vedtægterne – ….. som ingen rigtigt kan huske!

Senere ville den nystiftede madklub ’strække ben’ – og stemningen ville at vi travede ned på Kulturhuset hvor de sidste diskussioner om ændringer til vedtægterne langsomt døde ud i takt med at trætheden meldte sig og alle skulle hjem og fordøje den store begivenhed – nemlig…. at madklubben ”De Sultne Pantere” var stiftet.

MENU:

Chicken Buriyani and Rice

Annasi

Bonchi

Kadju

Deltagere:

Peter, Karin, Lene, Kim, Charlotte, Vagn, Tina, Rolf, Steen

Steen Jensen