28. februar 2004
De Sultne Pantere – Ruth & Steen
TEMA:
Malaysisk aften
REFERAT:
Aftenens tema var Malaysia, og der skal godt nok mange ingredienser i sådan noget mad – især når der serveres 5 retter. Der blev derfor købt rigeligt ind i det velforsynede Thailandske supermarked i Istedgade, og hele lørdagen stødte, æltede, hakkede, svitsede og wokkede Ruth og Steen i køkkenet.
Gæsterne ville ikke risikere en bøde, og ankom derfor alle lidt i klokken 18:00. Tina var desværre blevet syg og måtte melde afbud. Til gengæld var kokkepigen, Ruth, blevet inviteret med til bords.
Den formelle del af generalforsamlingen forløb nogenlunde efter dagsordenen. Trofæet blev overdraget, Steen fik et flot klubsur, og der blev buhet højlydt ad Lene og Kim, der ikke bar deres klubsure. Da mange syntes, at det var for let sluppet, blev der vedtaget en ny regel om, at det fremover skal koste den formastelige kr. 10 at glemme uret.
Peter fremlagde regnskab, som blev godkendt af revisoren. Det blev vedtaget, at værten ikke behøver at præsentere bonner som dokumentation for indløb.
Karin meldte sig som vært ved næste generalforsamling i april måned.
Der var ros til kokkene over maden, selvom der ikke blev spist op. 5 retter malaysermad kræver mange ingredienser, så der blev ingen mad til grisen denne gang. Prisen blev 110 kroner pr. næse.
Efter en god cigar, en kop kaffe og nogle meget søde ris/kokoskager blev der gået til øllerne og vinflaskerne. Snart var stemningen høj, og de fleste var på dansegulvet med zuluhop og det hele.
Som sædvanlig kan folk ikke holde tøjet på kroppen, når der er gilde på Kamstrupvej. De fleste endte selvfølgelig i spaen ude i haven, selvom temperaturen på vandet ved en fejl ikke var mere end 35 grader. Her blev der drukket champagne og øl, mens kvinderne kæmpede om pladsen på ventilen.
Klokken var henad 2:30, da der blev opbrud. Pede tumlede omkuld på sofaen, og krævede morgenmad nogle timer senere.
Tak til de muntre gæster for en glad aften, hvor potteplanten nøjedes med en enkelt tur på gulvet denne gang.
MENU:

Udang Goreng Berempah (Spicy Fried Prawns)
Daging Masak Kicap (Beef in soy sauce)
Rendang Berkicap (Beef Rendang)
Ayam Kapitan (Chicken Capitan)
Kailan (Chinese Broccoli with Oyster Sauce)
Deltagere:
Lene, Kim, Peter, Karin, Rolf, Ruth, Steen, Charlotte, Vagn
Afbud fra Tina.

