År 1996. (44 år)

MALAYSIA

Vores ottende år i Malaysia.

Så er vi startet på vores 8 år i Malaysia.

Vi nyder det stadig, og tager stadig på mange ture og ferier.

Dette var også året, hvor jeg fik nyt videokamera, efter at det gamle led druknedøden i Lake Kenyer, da en bølge skyllede ind over vores lille båd. En klar forbedring af billedkvaliteten på efterfølgende optagelser.

Af udenlandsrejser dette år kan nævnes en uge på Club Med på Maldiverne, Juleferie i Thailand, og så var vi også i Danmark, hvor vi fik følgeskab af Bev og Luke.

En anden stor ting, der skete for os dette år var, at vi flyttede til en ny stor lejlighed – stadig i Desa Angkasa. Nu fik vi virkelig god plads, så det var herligt.

Den nye lejlighed havde været min “afløser” Peter’s. Han og familien kunne skam ikke nøjes med at bo i de mindre lejligheder, som alle vi andre havde gjort hele tiden.
Planen var jo, at vi skulle hjem til Danmark, og at Peter så skulle overtage mit job. Det blev jo så ikke til noget, da man ikke kunne acceptere Peter som afløser, og bad mig om at blive.

Jeg var dog lidt sur på arbejdet (dem hjemme i Danmark) – bla over at Peter var kommet igennem med at få en større lejlighed.
Så jeg stillede krav om at overtage lejligheden, hvis jeg skulle fortsætte. Det var der mærkværdigvis ingen problemer med – så ud af vagten med Peter og vi over i den nye lejlighed.

Inger og Harry kom på ferie i Malaysia nogle uger. Gitte tog med dem rundt, mens jeg arbejdede. Sådan er livets goder så ulige fordelt.

Kig med ved at vælge en begivenhed i menuen.


Vælg at se årets begivenheder:

Tennispiger
Selangor – Carey Island med Bitten og Johnny
Inger og Harry i Malaysia
Tur til Østkysten med Bev, Luke, Bitten og Johnny
Hjemme i Desa Angkasa
Sydhavsjul
Besøg hjemme fra firmaet i Danmark
Kort ferie på Maldiverne
Ny lejlighed
Hjemme i Danmark, hvor Tanya bl.a bliver student, og hvor vi får besøg af Bev og Luke
Nytåret fejres på Phuket og Phi Phi, hvor Tanya og hendes finske veninde er med.

Steen Jensen