SOLDATERKAMMERATER
Mine soldaterkammerater var en meget broget flok, der kom fra det meste af landet.
Vi var en del fra København, men der var også en gruppe fra Sønderjylland, og så ellers fordelt over det meste af landet.
En del var små-kriminelle, og nogle havde bestemt ikke opfundet den dybe tallerken.
Dem fra Sønderjylland var meget skeptiske overfor københavnersnuderne, og de holdt sig derfor for det meste sammen i deres lille gruppe. Der var selvfølgelig også det, at vi fra København havde let ved at tage toget hjem efter fyraften, mens sønderjyderne måtte blive på kasernen og kun havde mulighed for at komme hjem i weekenderne. Sprogmæssigt havde vi også en udfordring. Når de talte hurtigt, forstod vi andre ikke en meter.
Herover er den sønderjyske fraktion – og jo, man kan godt være lige så uintelligent, som man ser ud.
Jeg må med skam tilstå, at jeg ikke husker navnene på ret mange af dem. Ole husker jeg dog særdeles godt, og vi sås da også i en periode efter hjemsendelsen. Ole var altid i godt humør og kunne finde på de mest mærkelige ting. Jeg husker en dag, hvor vi havde fysisk træning, og en befalingsmand var ved at give instruktioner. Her fandt Ole pludseligt på, at han var en krokodille, og mavede sig tværs over gulvet i gymnastiksalen. Befalingsmanden så noget forbløffet ud, men havde dog svært ved at holde masken, da krokodillen passerede tæt forbi hans fødder. Ole kunne også godt lide en pibe hash, og han havde forbindelserne i orden, så han var altid velforsynet og delte gladeligt ud til andre. Sådan en lille hashrus på en øvelse, gjorde nu også det hele lidt sjovere.
Ole og Jørgen var nogle festlige fyre, og var mine nærmeste soldatervenner.
Foruden Ole og Jørgen, så var disse 4 nok dem, som jeg havde mest at gøre med
Jeg kan ikke huske, hvad de her hedder, men de var også nogle af dem vi var en del sammen med
Vælg afsnit ved at klikke på billede
