Hele året gik med en eneste ting. Jeg var soldat.

Dengang var der 12 måneders værnepligt, og jeg startede i januar som rekrut på Vordingborg kaserne. Umiddelbart var det nogle underlige soldaterkammerater, som jeg var kommet i kompani med. Mange var småkriminelle, stofmisbrugere eller sønderjyder. I starten følte jeg, at jeg var den eneste normale. Der gik dog ikke lang tid, før jeg havde nogle rigtigt gode venner – især blandt dem, der kom fra Sjælland eller Fyn. Sønderjyderne var meget skeptiske – især over for os fra København – og holdt sig mere for dem selv. Det var godt nok heller ikke let at forstå, hvad de pludrede om indbyrdes.

Efter rekruttiden, så flyttede vi til Slagelse, hvor vi skulle være “basser” i et infanterikompani. Jeg kom dog i en gruppe for middeltung morter, hvor jeg skulle være beregner – altså med diverse måleplader beregne, hvordam mortererne skulle indstilles for at ramme målet.

I starten havde vi mortererne med på ladet af lastbiler, og stillede dem op hvert nyt sted vi landede. Jeg gik i krig med et lille klapbord, en havestol og mine beregner ting. Senere fik vi to pansrede mandskabsvogne, hvori morterende stod fast opstillet og kunne skyde op gennem taget.

Jeg nød faktisk min soldatertid, selvom jeg da også var glad, da vi blev hjemsendt til jul. De ville gerne have mig udtaget til sergent, men det modsatte jeg mig på det kraftigste, da det så ville forlænge min soldatertid med yderligere et år. Det syntes jeg ikke, at jeg havde tid til – nu skulle jeg hjem og have et job.

Undervejs havde vi, der boede i København heldigvis mulighed for at tage toget hjem om aftenen, så helt afskåret fra kæreste og venner var jeg da ikke

Jeg fotograferede lidt i det år, hvor soldatertiden stod på.
Billederne har jeg opdelt i nedenstående 6 grupper, som kan ses ved at klikke på et billede.