VAGT PÅ KASTELLET
To gange i løbet af min soldatertid var kompagniet stationeret på Kastellet i København, hvor vi skulle udøve adgangskontrol samt bevogtning af diverse bygninger. Forsvarets Efterretningstjeneste havde til huse på Kastellet, så der var efter sigende mange hemmeligheder, som vi skulle passe på.
Perioden på Kastellet var opdelt i to opgaver. I nogle døgn skulle vi bemande hovedvagten samt patruljere på området. Det foregik med skarpladte våben.
Min opgave var at være vagtleder (eller hvad det nu kaldtes). Jeg skulle sidde natten lang i hovedvagten og sørge for, at der kun kom folk ind, der havde et lovligt ærinde. Ved bommen udenfor vagten stod så en soldat i et skilderhus, som så skulle tilkalde mig, når der kom nogen. Jeg skulle så ud og kontrollere, om de skulle have lov at komme ind. Jeg skulle også sørge for afløsninger af vagten samt udsende patruljer i området med jævne mellemrum. En anden af mine opgaver var at tænde lys på hele området ved aftenstide – og slukke det igen ved solopgang. En meget vigtig opgave var, at jeg skulle sende en gruppe ud at hejse flaget ved solopgang – helt præcist ved kanonsalutten fra Holmen. Flaget skulle også hales ned lige på minutten ved solnedgang. På Kastellet var der en meget skrap kommandør, som fra sit vindue holdt skarpt øje med, at det gik efter bogen.
Når vi så ikke sad i hovedvagten, så skulle vi fungere som udrykningsvagt. Dvs at vi skulle være klar døgnet rundt til at rykke ud på området hvis noget skete. Vagtpatruljen måtte gerne sove om natten, men det var med hele udstyret på, så alle var klar til at rykke ud, hvis der gik en alarm. Igen skulle jeg sidde hele natten og overvåge alarmsystemerne. Alle bygninger på området var udstyret med tyverialarmer, så hvis noget skete, så kunne jeg straks se, hvilken bygning det drejede sig om. Så skulle jeg sende vagtstyrken ud at omringe pågældende bygning, så ingen kunne smutte derfra før Securitas var ankommet og gennemsøgt bygningen. En bygning skulle være omringet på under 2 minutter, så det gik virkelig stærkt.
Nu skulle man så tro, at det aldrig skete – men det var desværre ikke tilfældet. Om vinteren – i hård frost – så gik alarmerne igang med jævne mellemrum. Det var ikke ualmindeligt, at jeg måtte sende vagten ud op til 5 gange i løbet af en nat. Reglerne sagde, at jeg også skulle alarmere Kastellets Kommandør, men efter at jeg havde vækket ham flere gange i løbet af natten, så frabad han sig det.







