BASSE I SLAGELSE

Efter de første tre måneder som rekrut i Vordingborg, så rykkede vi til Slagelse, hvor de resterende 9 måneder af værnepligten skulle overstås.

Under de første måneder var jeg ellers blevet udtaget til at skulle uddannes til sergeant, men da det ville lægge yderligere 6 måneder til min soldatertid, så var det slet ikke noget, som jeg var interesseret i. Jeg havde jo netop ansøgt om at komme ind hurtigst muligt for at få værnepligten overstået, så jeg ville have mulighed for at få et job. Heldigvis fik jeg beskeden, mens der stadig var tid til at blive militærnægter, så det truede jeg med at blive, hvis ikke man opgav ideen om mig som sergeant. Jeg ved så ikke om det var denne trussel, eller om det var behovet for en god beregner til mortererne, der gjorde udslaget, men jeg fik ihvertfald lov at slippe.

Månederne gik med daglig træning, øvelser osv. Det kunne være hårdt – især når det var koldt, sneede eller regnede. Man vænnede sig dog hurtigt til dette liv, og snart blev det dagligdag.

Generelt vil jeg sige, at jeg havde en god tid som soldat. Vi oplevede en masse, og havde det muntert sammen – selvom vi var en broget flok. Jeg må sige, at jeg nødigt ville have undværet mine 12 måneder i forsvaret. Det burde alle unge mennesker prøve. Det giver hår på brystet, selvtillid og lærer en færdigheder, som man kan bruge videre i livet.

Selvom vi alle havde glædet os til den dag, hvor det hele var ovre, og vi skulle hjemsendes, så var der alligevel en lidt trist stemning, da der blev kommanderet “Træd af” for sidste gang, og vi alle forsvandt hver til sit og ud af hinandens liv.

Jeg havde ansøgt om at kunne slutte en uge tidligere, da jeg havde fået tilbudt et job på Datacentralen som programmør. Der skulle starte et hold i midten af december, men det måtte jeg desværre takke nej til, da det ikke var muligt at slippe afsted før til jul. Nå, men det gik jo meget godt med job alligevel.

Vælg afsnit ved at klikke på billede