Året 1989 blev et kolossalt vendepunkt i vores liv. De næste mange år kom til at byde på et liv langt fra Danmark i en helt anden kultur og et markant anderledes klima. Året var nok starten på de mest interessante år i vores liv med mange rejser, oplevelser, nye venner og interesser.
Det hele startede flere måneder tidligere i 1988, hvor Datacentralen forhandlede med den Malaysiske regering om levering af et nationalt CPR-system ligesom det danske. Malaysia var ellers mest fokuseret på at få udskiftet deres gamle ID-kort med nogle nye, der ikke var lette at forfalske. De nye kort skulle et engelsk firma (De la Rue) levere, men der manglede ligesom et underlæggende system til indsamling af data. Datacentralen indgik et samarbejde med De la Rue for at få Malaysias regering overbevist om fordelene i at have en national database med de grundlæggende informationer om landets enkelte borgere.

Det begyndte at se lovende ud, og på Datacentralen begyndte man at se sig om efter kandidater til at udføre opgaven. Jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig halvandet år i udlandet, hvilket jeg da syntes lød meget interessant. Da jeg fortalte det til Gitte, var hun straks fyr og flamme. Mindre begejstret var Tanya.
Nu gik månederne så, hvor der blev forhandlet, og hvor vi ikke vidste, om vi var købt eller solgt.
I december måned var den så endeligt på plads. Datacentralen skulle levere et CPR-system som underleverandør til De la Rue, og planen var, at jeg og 9 andre kollegaer skulle udstationeres i 1 – 1 ½ år. Familier kunne komme med, og det var jo lige det, som vi ønskede.

Vi fik organiseret fremleje af vores lejlighed, og fik Ulla og Poul til at passe Basil (vores kat). Tanya blev taget ud af skolen, Gitte sagde arbejdet op, og vi var helt parat til at tage af sted i januar 1989.
Da der så, lige op til afrejsedagen, så alligevel ikke var en underskrift på kontrakten, blev der tale om at udsætte vores afrejse. Så gik Gitte i seng og nægtede at forlade den før vi skulle afsted. Vi blev tilbudt en rejse til Mallorca, mens vi ventede (man ville lægge pres på ved at undlade at sende nogen afsted til Malaysia), men det var vi meget imod. Det endte heldigvis med, at vi kom afsted til Malaysia, som de første, og kort tid efter var kontrakten på plads. Puha.
Jeg vil ikke skrive så meget mere om projektet, afrejsen og starten i Malaysia her – fortsættelsen kan læses andet steds.
Da vi jo ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os, at opholdet skulle komme til at vare næsten 10 år, så havde vi travlt med at komme mest muligt rundt at se landet og de omkringliggende lande.

Der er derfor rigtigt mange udflugter og rejser i 1989. Vi drog afsted hver gang arbejdet tillod det.
Selvom dette fortsatte gennem alle årene, så var det dog mest hektisk det første.
Det skulle selvfølgelig også passe sammen med Tanyas skole. Hun havde pludseligt fået travlt på den internationale skole ISKL.
Desværre er fotografierne mærket af tiden og den fugtige luft. Negativerne, som er scannet ind, lider under støv, ridser og nogle gullige misfarvninger, men de er nu ikke så dårlige, at det ikke er til at holde ud at se på dem.
Hvad videoerne angår, så er kvaliteten de første år også noget dårlig. Da vi startede ud, var videokameraernes kvalitet langt fra, hvad de blev hen ad vejen, og jo slet ikke, hvad de er i dag.
Jeg har prøvet at redigere og forbedre optagelserne lidt, så jeg håber, at de er til at holde ud.

































