MALAYSIA
Vi starter så ud på vores tredje år i Malaysia.
Efter planen skal vi blive indtil juni, hvor vores kontrakt udløber. Der er dog forhandlinger i gang vedrørende en forlængelse, men det trækker ud med en afgørelse. Vi må bare vente og se, og så ellers få det bedst mulige ud af vores måske sidste måneder.
Der er stadig nye ting at opleve og nye steder at besøge, så finder vi selvfølgelig tid til, når arbejdet tillader det. Jeg har ret travlt på arbejdet, og nu er jeg jo alene tilbage.
Gittes bror Poul kom nogle uger på besøg. Han døjer med kræft og har været i en slem kemobehandling. Det var vigtigt for ham at komme ud på denne rejse, og han var da også meget begejstret for opholdet, hvor vi selvfølgelig viste ham flere steder af landet.
Vi fik lige sagt farvel til Poul, da vi igen fik besøg. Sidste år havde vi været på en turisttur til Sarawak i Borneo, og her var vi kommet i snak med guiden om at lave en privat tur til Borneos jungle – hvor andre turister ikke kommer. Det var nu faldet på plads, og vi skulle på ekspedition sammen med vores venner Lene og Bjarne fra Danmark.
Det blev en hård men meget oplevelsesrig tur, hvor vi vandrede gennem floder og buskads sammen med bærere fra en penan-stamme, der boede i junglen. På samme tur besteg vi Borneos højeste bjerg, så orangutanger, næseaber og skildpadder. En oplevelse for livet.
Da vi kom hjem igen, var der stadig intet nyt om kontrakten. Vi blev enige om, at jeg ikke mødte på arbejde, før der var en afklaring, og det satte fut i fejemøget. Pludseligt blev kontrakten underskrevet – for yderligere 2 år og så skulle der endda en ekstra person på sammen med mig. Super herligt.
Den ekstra person skulle selvfølgelig være Kim, så han og Beatrice flyttede igen ind i Desa Angkasa.
Vores system havde længe været i drift, men registreringskontorets egen organisation var ikke klar til at magte opgaven. Så først nu i midten af året blev systemet officielt åbnet ved en stor ceremoni med deltagelse af premiereministeren Dr. Mahattir og landsdækkende tv. Dr. Mahattir blev så den første person i Malaysia, der modtog sit identitetskort.
Tanya trivedes i den internationale skole, og vi fortsatte vores udflugter i tide og utide.
Vi havde fået et nyt vennepar. Det var den Chilenske ambassadør og hans danske kone. Vi var tit hjemme hos dem, hvor vi spillede badminton i deres have. Vi blev skam også inviteret med til stor reception på ambassaden i anledning af Chiles nationaldag – sammen med ambassadører fra mange andre lande. Kom ikke her.
Ved årets slutning drog vi på en større rejse til New Zealand – vi var jo lige i nærheden, havde vi bildt os selv ind. Der var dog lige så langt fra Malaysia til NZ, som der er fra Danmark til Malaysia – så det var en lang rejse. Det blev dog en stor oplevelse, hvor vi kørte rundt i camper og prøvede alverdens ting – såsom bungee jump.
Slut på et dejligt og oplevelsesrigt år.
































